Kapitel 4

Landmænd har længe brugt deres traktorer til at spærre trafikken, når de er utilfredse med udsigten til skærpede klimakrav. Ved flere lejligheder har de endda sat ild til dæk, gødning og halmballer eller tømt indholdet af stinkende anhængere på centrale pladser – for at skabe størst mulig opmærksomhed om deres krav.

Tusindvis af demonstranter har limet sig fast til asfalten i håb om at forsinke trafikken.

Andre har kastet suppe efter berømte malerier som Mona Lisa og van Goghs solsikker.

Kapitel 7

Europa er den verdensdel, hvor temperaturerne stiger hurtigst som følge af klimaforandringer.

eksperter er bange for, at klimaforandringerne påvirker Golf­strømmen.

Kapitel 9

ingen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er i nærheden af at blive indfriet indenfor den aftalte periode. Altså senest i 2030.

1. til 3. oktober – præcis samme datoer som dengang i 1984, hvor FN havde arrangeret første officielle møde i den såkaldte Brundtland-kommission, hvilket generelt opfattes som startskuddet til den globale indsats for at sikre en bæredygtig udvikling.

Måske er det derfor, hun kun er i stand til at fremmane de mest berygtede ulykker på den lange liste: Tjernobyl, Fukushima, Tremileøen, Windscale, Kyshtym, Marcoule, Bohunice, Ascó, Tricastin, PAKS, Kozloduy, Gravelines, Saint-Laurent, Vandellos, Forsmark. Og så alle dem, hun har glemt.

Kapitel 10

 I 2023 lykkedes det dansk politi at opklare samtlige drab, der blev begået i landet.

Kapitel 11

20.000 utilfredse borgere, der tilkendegav deres holdninger i løbet af den 30 kilometer lange march mod Aarhus fra Gylling Næs

en topchef fra den danske energisektor havde udtalt, at ”I kan diskutere lige så meget, I vil. I får atomkraft alligevel.”

I 1985 droppede Folketinget enhver plan om indførelse af atomkraft i Danmark.

Kapitel 13

 visse selvmål kan blive endnu større for menneskeheden end klimaforandringerne.

”Sådan sagde folk også, før Fukushima-ulykken i 2011, der uden varsel udviklede sig til den værste katastrofe i 25 år.”

russiske soldater pløkkede løs på bygninger i udkanten af Europas største atomkraftanlæg i Ukraine

Og så er Ukraine-krigen i øvrigt ikke den eneste konflikt, hvor danske F-16 fly har tiltrukket international opmærksomhed. Jeg vil faktisk vove den påstand, at der er temmelig mange, vi har mere grund til at frygte end russerne.”

I 2022 blev mere end halvdelen af Frankrigs 56 atomreaktorer lagt helt ned.

Kapitel 15

”Synes I ikke, jeg har snakket mere end rigeligt om vindmøller, efter jeg kom hjem til Danmark? Der er altså ikke nogen nyhed i, at udbygningen foregår i slow motion. Det har den efterhånden gjort i temmelig mange år.”

Det tror jeg sagtens, vi kan ændre på. For de kloge hoveder er naturligvis nået frem til, at danske landmænd er deres allervigtigste legekammerater.

Kapitel 16

 Det er ikke uden grund, at det tidligere søfort har fået øgenavnet Benzinøen.

Man skulle ikke tro det, når man befinder sig i det øde område omkring skuret, men selv om det samlede areal af den kunstige ø kun er på omtrent en kvadratkilometer, så er industriområdet fyldt med mere end 250 oliesiloer og tankanlæg, som tilsammen har en kapacitet på over 1.000.000 kubikmeter, hvoraf en stor del bliver udnyttet.

Siden begyndelsen af 2020’erne har der været drøftelser om at udfase de fossile brændsler og anvende øen til produktion af bæredygtigt brændstof til fly, skibe og sikkert også til alt muligt andet.

Kapitel 17

 ”Der er ingen modstrid mellem landmændenes interesser og forurener-betaler-princippet,” bjæffer Bjarne, efter han har slukket for de dyser, der har varmet – og larmet – lige siden de satte sig i jacuzzien. ”Det var vores jord, det gik ud over, før fabrikkerne blev tvunget til at fjerne tungmetaller og giftstoffer fra den røg, der kom ud af deres skorstene. Det er også os, der ender med det største tab, hvis klimaforandringerne får lov til at eskalere.

Kapitel 19

FN har selv præsenteret de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling som verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Ikke ligefrem en realistisk formulering, selv om den skabte masser af håb, da målene blev lanceret i 2015. Nu er håbet afløst af en generel følelse af håbløshed, fordi det meste af verden har vist sig at være bedøvende ligeglad med bæredygtighed.

Officielt handler mange kriser om noget helt andet, men man er ikke meget værd som journalist, hvis man overser fællesnævneren i mange af klodens værste konflikter: Somme tider er adgangen til olie et mål i sig selv. Andre gange tjener den ene af de krigsførende parter styrtende på at kontrollere olien, fordi alt for mange lande og mennesker opfører sig som narkomaner, der ikke er i stand til at frigøre sig fra afhængigheden af ”det sorte guld”.

Olie, kul og naturgas har ingen chance for at konkurrere på lige vilkår uden statsstøtte, så det skabte et mindre ramaskrig, da Den Internationale Valutafond præsenterede en beregning i 2021, hvoraf det fremgik, at statsstøtten til den fossile industri udgjorde hele 38.000 milliarder kroner, alene i 2020. Dette beløb er uendeligt meget højere end de småbeløb, som vedvarende energi har modtaget i tilskud.

Størsteparten af tilskuddene til den fossile industri bliver anvendt til konkurrenceforvridende aktiviteter, der sørger for, at olie, kul og naturgas kan blive ved med at dominere verdensmarkedet – på bekostning af klimaneutrale alternativer, der for længst ville have fortrængt disse fortidsmonstre, hvis ikke de var blevet holdt kunstigt i live af statsstøtten.

Benzinøens siloer er fyldt med vidt forskellige produkter. Det ændrer bare ikke på, at skrønen om den grønne danske førertrøje lider et knæk, hver gang øen får besøg af et tankskib, der medbringer flybrændstof til Kastrup Lufthavn – den grønne omstillings akilleshæl. For nu at sige det pænt.

Kapitel 20

Det eneste, jeg siger, er, at afmagt er en farlig drivkraft i et samfund, der er fyldt med ressourcestærke mennesker, som er ved at miste tålmodigheden med de beslutningstagere, der har ansvaret for, at de yngste generationer kan nyde en lige så behagelig hverdag som de ældste.”

Kapitel 21

 Det lød faktisk ret imponerende, da hans fætre fortalte om de såkaldte agrivoltaics, der er indrettet med henblik på at give landmænd en mulighed for at fortsætte med at producere fødevarer, samtidig med at de kan tjene kassen på at producere strøm til lokale eller nationale elnet. Tricket består i at stille rækkerne med solceller tilpas langt fra hinanden til, at der er plads imellem dem til sædvanlige landbrugsaktiviteter. Samtidig lyder det til, at de er mere populære blandt landmændenes naboer end de udskældte ”jernmarker”.

Og du vil hurtigt opdage, at der kan spares op til 50% af CO2-udledningerne – uden at nogen behøver at ændre adfærd.”

Kapitel 23

 Ligesom farbror Alexander har vagtværnet kæmpet ihærdigt for at få myndighederne til at anlægge en sikkerhedszone rundt om Prøvestenen

Eftersom klimakampen på Prøvestenen udspringer af min livlige fantasi, findes der ingen sikkerhedszone - og formentlig heller ikke et behov for at oprette sådan en zone. Ideen stammer derimod fra en tilsvarende sikkerhedszone rundt om øen, Lindholm, hvor der i mange år blev forsket i smitsomme sygdomme.

Kapitel 25

danskere har været involveret i adskillige krige i de lande, hvor flertallet af terroristerne kommer fra.

Ifølge hendes far har europæiske lande udnyttet mange af disse lande siden kolonitiden.

I en historietime på gymnasiet har hun ovenikøbet hørt, at mange afrikanere er døde på grund af vestlige firmaers jagt på fossile brændsler.

Nu lyder det til, at det ikke gør den store forskel for afrikanerne, om miljøvenlige europæere dropper benzinbilerne til fordel for elbiler. I Congo udvindes der for eksempel kobolt til elbil-batterier ved hjælp af børnearbejdere. Stik imod FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det er en af grundene til, at hun har valgt en position som klimaneutral, selv om fanatikerne har taget patent på udtrykket med en påstand om, at det betyder noget helt andet end at blande sig uden om.

Kapitel 26

Han ved derimod, at der allerede har været flere ulykker på øen. I 2018 udbrød der brand i store mængder af skrot, og der var også noget med et kraftigt olieudslip i 2008, et kemikalieudslip i 2011, en brand i en dieseltank i slutningen af 2019 og eksplosionsfare i forbindelse med to ulykker på fragtskibe i 2023 og 2024.

Det er heldigvis aldrig gået helt galt herude, men det gjorde det i Jylland i 2016, hvor en voldsom brand bredte sig fra en silo med palmeolie til andre siloer på havnen i Fredericia. Som en forudsigelig dominoeffekt.

Og hvad med den grotesk voldsomme eksplosion i Beirut i 2020, hvor et stort område af byen blev ødelagt, fordi myndighederne havde ført alt for ringe kontrol med opbevaringen af farlige kemikalier.

mange har jo en tendens til at glemme, at det primære mål for terrorister sjældent er blodsudgydelse. Det ultimative mål er at sprede frygt. Og hvis de kan opnå den største effekt uden at gøre det beskidte arbejde selv, lader de selvfølgelig ikke muligheden gå til spilde.

Kapitel 27

 ”Selvfølgelig skal vi være taknemmelige for de landmænd, der forsyner danskerne med mad. Men det er altså ikke dem, der står for hovedparten af den forurening, der har ødelagt vores fjorde og grundvand. Det er grådige bønder, der eksporterer fuldkommen vanvittige mængder af svine- og oksekød til andre lande. Uden at rydde op efter sig.

Har du til gengæld hørt, hvad bankerne svarer storbønderne, hvis de beder om et møde for at drøfte en omlægning til en mere bæredygtig form for landbrug?”

”Øh, er der nogen af miljøsvinene, der har gjort det?”

”Ja, det er der faktisk flere, der har forsøgt. Men det er ikke så nemt at ændre på tingenes tilstand, når bankerne får røde knopper ved tanken om de penge, der vil fosse ud af kassen under omlægningen.

Kapitel 28

De fleste må efterhånden have hørt om elbilindustriens uhyrligheder i Congo. Men det er jo ikke det eneste land, hvor jagten på dyrebare mineraler fortsætter nogenlunde lige så hensynsløst som tidligere.

Extinction Rebellions nøgenprotest i Folketinget i 2020

de norske Fuck For Forest videoer, der introducerede den sælsomme kombination af miljøbeskyttelse og porno for mere end 20 år siden.

en gammel artikel fra 2007, hvor en brandinspektør påpegede, at man ville være nødt til at vente på hjælp fra Gøteborg Brandvæsen, hvis der skulle opstå et behov for brandslukning i stor skala på Prøvestenen.

Kapitel 30

I Sydamerika har miljørelaterede drab været en del af hverdagen i flere årtier.

En af tumperne har sågar foreslået, at man bør sejle tankskibe rundt, som kan sprøjte vandmolekyler op i atmosfæren for at tage toppen af solens indstråling på jorden og dermed forhindre klimaforandringerne.

Mathias har ofte rullet med øjnene, når han har hørt om de enorme beløb, klimaskeptikerne er villige til at kaste i grams. De påstår stivnakket, at de menneskeskabte udledninger af CO2 er harmløse. Alligevel har de i flere årtier skudt milliarder af kroner og dollars i teknologier, som i bedste fald er ineffektive og i værste fald ender med at gøre endnu større skade end klimaforandringerne.

Kapitel 31

Blandt andet i Ringkøbing-Skjern, som åbenbart allerede havde besluttet sig for at være selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 og 100 % fossilfri i 2040.

Lemvig Kommune er også nået langt med lokal finansiering af moderne kæmpevindmøller,

og på landsplan var Energistyrelsen tidligt ude med finansieringen af en række pilotprojekter i første halvdel af 2010’erne for at sætte ekstra fart på den strategiske energiplanlægning.

der kan spares op imod 50% af CO2-udledningerne, uden at almindelige mennesker behøver at ændre adfærd

”Vi har alle muligheder for at indfri politikernes og vælgernes grønne ambitioner. Det kræver imidlertid, at landets ledere bliver bedre til at langtidsplanlægge. Den nuværende zigzagkurs er gift for den grønne omstilling. Og jeg siger det ikke for at pege fingre – der er jo ikke noget unaturligt i, at forskellige partier har forskellige holdninger. Ikke desto mindre bliver vi overhalet uge efter uge af udenlandske konkurrenter, der er bedre til at træffe langsigtede beslutninger, end vi danskere er.”

Kapitel 33

Derfor vil de fleste debatter ende med, at selv de bedst forberedte politikere fremstår uforberedte eller uvidende. Hvilket har den uundgåelige konsekvens, at pøblen ender med at trække sin opbakning til de foreslåede forandringer tilbage – uden at tænke over, at det måske kun er en enkelt Rasmus Modsat eller to, der har afsporet en debat, som nemt kunne have fået et andet udfald, hvis den var foregået i mere velegnede rammer.

det er ikke kun på den anden side af Atlanten, at cyberkrigerne har frit spil. Jeg tør roligt garantere dig for, at reaktionen bliver endnu værre – også her i Europa – når myndighederne for alvor begynder at tage klimakrisen alvorligt.

Kapitel 34

det danske politi blev berygtet for at skyde med skarpt på demonstranter, der gik amok efter den famøse afstemning om de danske EU-forbehold i 1993.

Ifølge farbror Alexander var det utilgiveligt, at det danske politi behandlede landets borgere på en mere voldsom måde, end politiet i noget andet EU-land havde behandlet deres egne borgere siden unionens oprettelse.

Kapitel 35

I stedet for at frygte kineserne bør vi blive ved med at inspirere dem – samtidig med at vi inspirerer alle andre. I mange år fungerede Danmark som et udstillingsvindue for de mest innovative løsninger på det grønne marked. Hvis vi sætter det offentligt-private samarbejde ordentligt i system, kan det sagtens blive tilfældet igen.

Vi er dog nødt til at forholde os til, at kloden løber tør for stål, aluminium, kobber og andre nødvendige råstoffer, uanset hvilke typer af energiproduktionsanlæg, de lokale myndigheder har planer om at opføre.

Vi når aldrig i mål med de nødvendige CO2-reduktioner, så længe cementfabrikker, svinefarme og andre af de helt store klimasyndere slipper billigt, fordi politikerne er bange for tiltag, der koster nuværende arbejdspladser. Hvis Dansk Industri skal spille den ønskede rolle på det grønne marked, er lovgiverne nødt til at gøre det mindre attraktivt at gøre det forkerte og mere attraktivt at gøre det rigtige.

Kapitel 39

 produktionen af kød og mejeriprodukter er tæt på at være skyld i en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.

For mig handler forurener-betaler-princippet bare mere om økonomi end miljø,” fortsatte han i et mere indædt tempo. ”Det er jo konkurrenceforvridende ad helvede til, hvis nogle slipper billigere fra at forurene end andre.

Kapitel 43

Der er faktisk en del af de danske energi- og miljølove, som er blevet gransket nøje i Tyskland. Nogle af jeres regler er også blevet kopieret her i Bruxelles.

Jeg er mødt op for at lære mest muligt om bæredygtighed. Det er ikke noget, vores ledere går op i hjemme i Kina. Mange er benovede over, at vores industri er i gang med at erobre store dele af det grønne marked, men det nytter jo ikke noget, når politikere og virksomhedsledere behandler arbejderne som undermennesker uden rettigheder. Både i Kina og i de lande, vi samarbejder med.

Kapitel 44

Bymidten ligner en beskyttet zone, der har forberedt sig på en voldsom borgerkrig, og det føles halvskræmmende at vandre rundt blandt lukkede butikker, hvor samtlige facader er dækket godt og grundigt til bag høje træbarrikader.

Da jeg beskrev urolighederne i Bruxelles, tænkte jeg tilbage på det, jeg selv oplevede (og overværede på tv), mens jeg boede i Los Angeles i 1992, indtil jeg flyttede tilbage til Danmark, få dage før det berygtede Rodney King oprør brød ud i lys lue.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville komme til at opleve noget lignende igen, men i øjeblikket behøver man ikke at kigge længere end til Frankrig for at finde tilstande, der minder om dem, jeg har beskrevet i romanen.

Romanen lå i øvrigt også allerede hos forlaget, da dansk politi gik usædvanligt voldsomt til værks overfor danske klimademonstranter 13. maj 2026.

Kapitel 53

 den grønne omstilling kan gennemføres meget hurtigere, hvis vi får de sorte investorer med ombord. Det er dem, der har tjent mest på business as usual og dermed dem, der har flest penge at lege med. Mere kompliceret er det ikke.

”Det er vist noget med, at han opfatter Irans ledere som de største tyranner af alle. Samtidig med at han opfatter oliehungrende mennesker i resten af verden som hovedansvarlige for, at civilbefolkningen er nødt til at affinde sig med elendige ledere over det meste af Mellemøsten.”

Kapitel 54

 danske virksomheder, der nægtede at flytte fra Rusland, selv om det blev opfattet som det eneste anstændige efter russernes angreb på Ukraine. Hun skriver, at det blandt andet drejede sig om Ecco og nogle kæmpestore danskejede landbrug.

Kapitel 55

 Alverdens eksperter er enige om, at klimakrisen er den største udfordring, menneskeheden har stået overfor.

Kapitel 56

 Politivold er en del af hverdagen i Grækenland, og vi ved altså godt, at det er farligt at demonstrere.

Kapitel 57

  ”Hvad med tøj? Jeg har engang hørt, at danskernes shoppingvaner er et af de helt store klimaproblemer. Det er forhåbentlig løgn?”

Kapitel 58

 Jeg har opdaget et site, hvor politikere fra både Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union opfordrer alle til at uploade deres egne forslag til en bæredygtig fremtid i EU.

Det lyder måske for godt til at være sandt, men der findes også lignende initiativer i den virkelige verden - det fik jeg lige lyst til at gøre opmærksom på :-)

Kapitel 59

Udfasningen af fossile brændsler vil have direkte eller indirekte betydning for 13 ud af FN’s 17 verdensmål.

Kapitel 60

 at det ofte er de unge, som er bedst inde i klimaproblematikkens fakta – fordi det er dem, der har mest på spil.

Du må da indrømme, at det ikke er særlig smart, at EU’s ledere har forgyldt afbrænding af biomasse, når processen medfører nogenlunde lige så store CO2-udledninger som afbrænding af fossile brændsler.

Kapitel 61

I 1988 kårede det populære Time Magazine nemlig ”Endangered Earth” som Planet of the Year

At kåringen relaterer sig til netop dette år skyldes, at der for første og eneste gang var bred opbakning blandt Vestens ledere til at finde en effektiv løsning på klimakrisen. Ikke mindst fordi en NASA-direktør havde holdt en tale for USA’s kongres, hvor han erklærede, at han var 99% sikker på, at der var en helt reel tendens til opvarmning, der hang sammen med menneskets aktiviteter. En udtalelse der blev citeret over hele verden.

Lobbyisme. Så kort kan det siges. Brundtland-kommissionen, NASA og de øvrige eksperter blev ganske enkelt udmanøvreret af lobbyister. Ifølge min redaktør havde tobaksindustrien haft held med at forhale skærpelser af lovgivningen gennem mange årtier. Den strategi kopierede den fossile industri, som kastede ufattelige pengesummer efter lobbyorganisationer som Carbon-Combustion Complex.

Kapitel 62

 opgørelsesmetoden gav et komplet misvisende tal for Danmarks klimaindsats. Vistnok noget med, at Mærsk-koncernens indtjening blev talt med under Danmarks BNP, mens rederiets CO2-udledninger uden for Danmarks grænser ikke blev talt med.

 du skal ikke længere tilbage end 2025 for at finde et år, hvor firmaet udledte dobbelt så meget CO2, som resten af Danmark gjorde tilsammen … inden for landets grænser.

Kapitel 64

1992 som en reference til FN’s Klimakonvention – det første spæde forsøg på at begrænse udledningen af CO2 og øvrige drivhusgasser ved hjælp af lovgivning. Klimakonventionen blev udarbejdet som en ramme, der ifølge planen skulle udfyldes med specifikke detaljer på FN’s årlige klimatopmøder. Efter 37 år er rammen stort set lige så tom, som den var til at begynde med

Kapitel 66

Som konsekvens er der oprettet CO2-kvotemarkeder og andre tiltag, der gør det muligt for de største CO2-udledere at købe sig til aflad ved at betale andre for at udlede mindre, end de plejer.

Begrundelsen for at indføre fleksible ordninger var, at det er billigere at investere i et mindre udviklet land end i et højt industrialiseret iland, hvor en dollar gør mindre forskel, end den gør i et land, der ikke er vant til at modtage ret mange dollars. Intentionerne var gode nok, men det endte som et gigantisk cirkus, hvor der blev udstedt alt for mange CO2-kvoter og godkendt alt for mange projekter, som ikke havde den lovede effekt på klimaet.

For at gøre forvirringen komplet var lande som Kina, Indien og Brasilien slet ikke omfattet af Kyoto-protokollens reduktionsforpligtelser, selv om de allerede dengang var opført som nogle af verdens største CO2-udledere.

Kapitel 67

 Den mængde CO2, der stammer fra disse transportformer, er således "hjemløs" i det internationale klimaregnskab.

 Så sent som i 2022 kom regeringens uafhængige ekspertpanel, Klimarådet, med lignende betragtninger om, at klimakrisen ikke kan løses uden en langt mere effektiv regulering af fly- og skibstransporten.

Kapitel 68

 Det frie marked kan sagtens fungere som en dynamo for en grøn og bæredygtig omstilling af verdenssamfundet. Det er Thor Havvindmøllepark et glimrende bevis på. Efter det såkaldte klimavalg i 2019 krævede mange, at den danske regering skulle tildele statsstøtte i øst og vest for at accelerere den grønne omstilling. Jeg aner ikke, hvordan finansministeren fandt modet til at ignorere lobbyister, vælgere og samarbejdspartnere, men fornuften i regeringens tilbageholdenhed stod lysende klart efter en udbudsrunde, hvor hele seks konsortier havde tilbudt at opføre havmøllerne uden statsstøtte, inklusive de kraftige elkabler ind til Vestkysten.

Da den efterfølgende SVM-regering overtog ansvaret for havvindmølleudbygningen, gennemførte den straks en aflivning af den såkaldte åben dør-ordning for vedvarende energianlæg på havet. Uanset hvad man mener om motiverne, er det sjældent smart at lovgive med tilbagevirkende kraft, og konsekvenserne viste sig da også med det samme. Når markedet mister tilliden til magthaverne, går udviklingen i stå.

Og det hjalp ikke ligefrem på tilliden til den danske vindmøllebranche, da Ørsted kort efter valgte at trække sig fra de amerikanske havvindmølleparker Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2, som selskabet for længst havde indgået kontrakter om.

Til illustration kan nævnes et anlæg i Libanon, hvor fonden ydede en garanti på hele 1,9 milliarder kroner i 2013. Baggrunden var som ofte før en prisværdig fortælling om, at Danmark ønskede at hjælpe lande, der ikke var lige så velstillede som os selv. Men i praksis var pengene målrettet det danske selskab Burmeister & Wain, der – med regeringens vidende – ombyggede et kraftværk, så det fremover kunne anvende tung brændselsolie.

Kapitel 70

Han er medskyldig i drabet på utallige civile. Et tal der indtil videre er opgjort i titusinder, men nemt kan ende langt højere, hvis der ikke gøres en ekstraordinær indsats for at genoprette civiliserede tilstande straks efter oliekrigen.

Kapitel 72

 verdens første industrielle symbiose, hvor offentlige og private kæmpevirksomheder som Asnæsværket, Novo Nordisk, Novonesis og Kalundborg Forsyning deler restprodukter med hinanden, så overskudsvarme fra én virksomhed anvendes af en anden, der til gengæld sælger damp til en tredje, der sælger sine restprodukter til en fjerde. Og så videre. Det foregår helt jordnært igennem nogle store grønne rør, som man kan se overalt i industriområdet. Faktisk ret illustrativt.

Min bror troede ikke på, at frivillige, private initiativer ville blive særligt udbredte. Han var tilhænger af offentligt-privat SAMARBEJDE, hvilket han gentog igen og igen under sine møder med politikerne.

Den vågne læser vil muligvis have bemærket, at formuleringen “frivillige” minder om et problem, der kender fra nutiden - i forbindelse med Den Grønne Trepart. Jeg har taget det med i romanen, fordi jeg allerede lærte om problematikken, da jeg var jurastuderende i slutningen af 1990’erne. Allerede dengang var konklusionen klokkeklar - at frivillige aftaler var ineffektive i miljømæssige sammenhænge.

Interessant nok var konklusionen også på det tidspunkt, at anvendelsen af afgifter ville være det mest gunstige virkemiddel for erhvervslivet - fordi provenuet kunne tilbageføres direkte til de virksomheder, der var mest omstillingsparate.

Jeg har desuden brugt samtalen om det grønne erhvervsliv i Kalundborg som en reminder om, at der er sagt meget sludder om Danmarks grønne førertrøje. Når man lytter til nuværende folketingspolitikere - og mange medier - får man ofte et indtryk af, at Danmark har en førerposition bare, fordi politikerne har vedtaget ambitiøse målsætninger. Jeg håber, at romanen er med til at punktere dette glansbillede. Faktum er, at Danmark for længst er overhalet på de fleste punkter - fordi andre lande er blevet bedre til at understøtte det offentlig-private SAMARBEJDE, der engang var en af Danmarks væsentligste styrkepositioner.

Kapitel 79

 på topmøde nummer 15 i København var der for første og eneste gang et udbredt håb om, at verdens ledere kunne enes om en klimaaftale, der både var bindende og effektiv.

Kort før klimatopmødet i 2009 stjal hackere en masse data fra en af verdens førende klimaeksperter, Phil Jones fra University of East Anglia. Noget lignende har også været tilfældet hos andre klimaforskere, men dette hackerangreb var usædvanligt godt timet. Faktisk lykkedes det for hackerne at spolere enhver chance for succes på klimatopmødet, allerede før forhandlingerne blev indledt i København.

Efter det skuffende topmøde i København blev den globale klimaindsats bombet tilbage til stenalderen. Selv om der kom en smule gang i forhandlingerne igen med Paris-aftalen i 2015 og COP 26 i Glasgow i 2021, er ambitionerne stadig mindre, end de var før COP 15 i København. Og det hjælper ikke ligefrem, at topmøderne i 2023 og 2024 blev afholdt i oliestater.

I virkeligheden var det oliegiganten Exxons egne folk, der satte fokus på problemet. Allerede i 1977 advarede forskeren James Black selskabets topledelse om drivhuseffekten, og i 1981 var fysikeren Marty Hoffert med til at skabe de avancerede computermodeller, som med uhyggelig nøjagtighed dokumenterede sammenhængen mellem fremtidige klimaforandringer og afbrænding af fossile brændsler. Det lyder sikkert underligt, men den fossile industri havde faktisk en del repræsentanter i den såkaldte Club of Rome, der stod bag den internationale bestseller-publikation ”The Limits to Growth”, som forklarede hele 30 millioner læsere fra 1972 og frem, at både miljøet og erhvervslivet ville få store problemer, hvis ikke der blev taget et effektivt opgør med business as usual.

Kapitel 80

 Hvad så med det der kæmpeoptog, hvor en masse demonstranter blev sat i futtog.

Jeg går ud fra, at du hentyder til de to bannere, som Greenpeace smuglede ind og fremviste under den gallamiddag, Dronning Margrethe afholdt under klimatopmødet?

Med et indforstået nik overrækker han bogen til Mikkel. Dens titel er Kampen om klimaet, og forfatteren hedder Per Meilstrup. Mikkel kender ham ikke, men det fremgår af bagsiden, at bogen tager læserne med ind bag kulissen på det danske formandskab og blotlægger et uhørt dramatisk forløb, som kulminerer med 13 dage i Bella Center i december 2009, hvor hele verden ser på, mens klimatopmødet ender i kaos.

Kapitel 81

 I 2021 blev det hollandske olieselskab Shell blandt andet dømt for at forpeste utallige landsbyer og ødelægge levebrødet for rigtig mange mennesker i Nigeria. Helt konkret drejede det sig om olielækager på over 21 millioner liter, hvilket svarer til cirka ni olympiske svømmebassiner fyldt med olie. Miljøorganisationen Friends of the Earth har ofte citeret et videnskabeligt studie fra Schweiz for, at olieforureningen i området svarer til 16.000 spædbørns død. Om året.

da Repsol blev skyld i den største olieforurening, der nogensinde har ramt Peru, gjorde de intet. I 48 timer reagerede de slet ikke. Og da myndighederne endelig kom igennem til de ansvarlige, havde de ingen beredskabsplan. Hvad siger det om verdens mest miljøvenlige energiselskab? Udover at det var ligeglad med, at to millioner liter råolie fossede ud i havet, hvor det var skyld i massedrab på sæler, fugle og fisk, der efterfølgende skyllede op på den peruanske kyst.”

”Er der nogen af jer, der har hørt om Oil-for-Food skandalen, der ofte er blevet omtalt som verdens største svindelnummer?

Det allerværste er dog, at korruptionen blev forbundet med FN's generalsekretær Kofi Annans egen søn.

da USA's nationalbankdirektør, Alan Greenspan, udgav sine memoirer i 2007, hvor han blandt andet skrev: ”I am saddened that it is politically inconvenient to acknowledge what everyone knows: the Iraq war is largely about oil.

Mærsk også havde indgået kontrakter med det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, om at fragte store mængder militært materiel og brændstof til de amerikanske styrker.

Mærsk havde scoret ordrer for 17 milliarder kroner via kontrakterne med Pentagon. Ikke en dårlig aftale, når man tænker på, at den blev indgået, FØR Folketinget havde godkendt planerne for at sende soldater og materiel til Irak. Jeg behøver vist ikke at udpensle, hvordan sådan en afsløring påvirkede rederiets omdømme. Og det styrkede heller ikke ligefrem forståelsen, da det kom frem, at den amerikansk-ledede koalitionsstyrke havde indgået en aftale med Mærsk om at genopbygge og drive havnen Khor al-Zubair i det sydlige Irak, hvor det tjenstvillige rederi så kunne malke havnens kunder for yderligere indtægter. Hvis ikke omfattende demonstrationer havde tvunget firmaet ud af havnen.”

”Eller også har I bare vænnet jer til at høre om problematikken under et andet navn, nemlig business as usual. Korruption er efterhånden så udbredt, at det sjældent skaber store overskrifter. Desværre.”

Skandalerne vælter ud af skabet, da Laura begynder at lede efter dem, og hun er mest af alt trist over, hvor mange danske virksomheder der har deltaget i svinestregerne.

Indrømmet, dette var et af de afsnit, hvor min redaktør skar mest fra. Oprindeligt fyldte kapitlet mere end 20 A4-ark, fordi jeg ønskede at dokumentere, at korruptionen i høj grad også har bredt sig til danske virksomheder - fordi det ganske enkelt er nødvendigt, hvis de vil operere i visse dele af verden, hvor lederne kræver en vis “smørelse” for at indgå i et “konstruktivt samarbejde. Som min redaktør formulerede det, fungerede det som et glimrende debatindlæg, men det var lidt for langtrukkent at læse om i en roman. Du er til gengæld velkommen til at sende mig en mail på kontakt@klimatossen.dk hvis du vil have tilsendt det oprindelige afsnit af romanen, hvor jeg opremser nogle af de mest kendte sager blandt virksomhederne på det prestigefyldte C25 index.

Kapitel 83

 Nu er pagten underskrevet af borgmestre fra mere end 10.000 kommuner

og topmødet blev ligeledes en succes for adskillige erhvervsvirksomheder.

Journalisterne fik endda noget uventet at skrive om, da Mærsks topchef udtalte, at rederiet bakkede op om globale klimaafgifter på skibsfart .

FN har gjort klimaforhandlingerne mere og mere komplicerede fra topmøde til topmøde – både ved at invitere alt for mange kokke til at fordærve maden og ved at insistere på, at det ikke kun er klimakrisen, men også generel retfærdighed, der skal forhandles om. I praksis betyder det, at forhandlerne sidder i mange lokaler på samme tid, hvor de forhandler om et delemne ad gangen – i stedet for at mødes om en fælles tekst, som er nem at gennemskue.

Regningen for de værste klimakatastrofer kan nemt løbe op i titusinder af milliarder af kroner. Tror du nogensinde, FN finder lande, der er villige til at betale for det?

Hvad tror du er vigtigst for en familie, der er truet af oversvømmelser eller skovbrand? At mere eller mindre korrupte statsledere i familiens hjemland modtager en klækkelig erstatning via langvarige FN-forhandlinger? Eller at både ilande og ulande reducerer anvendelsen af fossile brændsler? Ikke en gang i fremtiden, men nu!”

bredt anerkendt som søfartens grønne fyrtårn. Fordi ledelsen har sat handling bag de fine ord om at udskifte sine containerskibe i takt med, at der produceres tilstrækkeligt med grønt brændsel til at drive en endnu mere moderne flåde.

Mærsk for egen regning har investeret i udvinding og produktion af geotermi til Aarhus? Ved hjælp af et anlæg, der henter varmt vand op fra 2.500 meters dybde for at forsyne aarhusianerne med grøn fjernvarme.

Shell har længe været i gang med at opkøbe danske biogasanlæg.

Kapitel 90

 Meget er allerede blevet sagt om den socialdemokratiske hockeystav, som udskød konkrete handlinger med adskillige år.

Og værre er det, at de danske politikere er løbet fra deres aftale om at stoppe udvindingen af olie i Nordsøen

I bogen ”How to Blow Up a Pipeline” beskriver den svenske klimaforsker Andreas Malm, hvad der venter lige rundt om hjørnet, medmindre nogen tvinger udviklingen i en anden retning.

Men uanset hvor vildt det går for sig i Bruxelles, vil det blegne i sammenligning med det daglige antal af mennesker, der vil dø som konsekvens af ”business as usual”.

Kapitel 93

Hemmelige forhandlinger er blevet ført mellem skiftende regeringer og olieindustrien, hvilket har ført til, at nye olie- og gasindvindinger er blevet godkendt i Hejre-feltet – i modstrid med Paris-aftalen.

Kapitel 96

Finanssektoren har modtaget milliardstore tilskud fra den amerikanske stat.

Den fossile industri har modtaget endnu mere støtte,

og så har jeg ikke engang medregnet værdien af skattefinansierede krige, der først hyldes som en kamp for retfærdighed, men siden afsløres som en kamp om adgang til værdifulde råstoffer.

Kapitel 98

Hvorfor skulle asiaterne gøre det? Jeg ved godt, at I lige har haft en præsident her i USA, der opfattede fossile brændsler som en uudtømmelig kilde til rigdom og national stolthed. Men hvad fik amerikanerne ud af det … dyrere benzinpriser på hjemmefronten, samtidig med at I tabte terræn til alle de lande, der omfavnede billige, grønne energikilder.”

Hvis det frie marked rent faktisk får lov til at være frit, vil udbud og efterspørgsel regulere sig selv.

Ja, jeg ved det godt. Mikkel er skidefræk. Men nu har jeg linket til OECD’s officielle beskrivelse af forurener-betaler-princippet, og så kan I jo selv, vurdere, om Mikkels udtalelser er helt ude i hampen :-)

Konceptet går ud på, at el-, vand- og varmekunder bliver ved med at betale samme regninger, som de plejer. Til gengæld flytter de hjemmefra i en uge eller to, for eksempel i en ferie, hvor ESCO-operatøren så kan gennemføre en masse optimeringer af boligens el-, vand og varmeforbrug. ESCO-operatøren betaler for alle udgifter, men scorer efterfølgende et beløb, der svarer til forskellen mellem de nuværende og de fremtidige regninger. Sidstnævnte er selvsagt væsentligt lavere efter de mange optimeringer.”

Jeg må indrømme, at jeg var overrasket, da ESCO-afsnittet overlevede turen forbi min redaktør. Jeg kan godt selv se, at det er nørdet, men omvendt synes jeg også, at det er vigtigt, og derfor er jeg rigtig glad for, at det fik lov til at blive i romanen. Der er nemlig flere grunde til, at ESCO-aftaler er interessante. Indtil videre har de primært været anvendt i kommuner, både i Danmark og mange andre EU lande. I starten blev det opfattet som en oplagt måde at undgå at hive penge op af lommen på, men langsomt begyndte flere og flere at spekulere i at overtage opgaverne selv - fordi det ganske enkelt var en god forretning.

Først og fremmest vil der komme masser af nye jobs til både højt- og lavtuddannede, så snart der sættes fart på den grønne omstilling. Det kan simpelthen ikke undgås, hvis der skal opføres tusindvis af energianlæg og produceres helt nye typer af fødevarer.

Jeg ved godt, at klimaskeptikerne har hvisket folk i ørerne, at evolutionen går baglæns, hvis vi piller ved business as usual. Men det er i virkeligheden det modsatte, der er tale om.

Uden en kraftig reduktion af drivhusgasserne kan vi ikke blive ved med at være herre i eget hus. Eller tror du, det er for sjov, at vi er blevet advaret igen og igen om klimaflygtninge

Amerikanere har længe drømt om en uigennemtrængelig mur langs grænsen til Mexico. I EU betaler vi Tyrkiet milliarder af euro, så tyrkerne kan løse de fleste af vores flygtningeproblemer, før immigranterne når til vores egne grænser. Det vil bare ikke nytte særlig meget, når klimaforandringerne for alvor begynder at hærge i de varme lande. Hvor tror du så, at grækere, italienere, spaniere, franskmænd – og mexicanere – vil søge hen?”

Kapitel 100

 hvor hovedløst der investeres i anlæg, som umuligt kan drives indenfor rammerne af Paris-aftalen. Der er gået mere end 10 år, siden det blev evident, at der ikke kan gives tilladelse til opførelse af nye olie-, gas- eller kulfaciliteter, hvis verden skal holde sig indenfor de aftalte temperaturstigninger.

 Kapitel 102

 Verdens ledere har ganske enkelt overbevist hinanden om, at de er nødt til at holde hånden over de største banker, uanset hvor hensynsløst de opfører sig. Ellers fører den ene banks konkurs til den næste banks konkurs, og dermed ender det med en dominoeffekt. Ligesom i 2008. Og Wall Street krakket i 1929. Og temmelig mange andre gange.